Offentligt debatmøde den 22. august

Fokusgruppe – Panel

DSC_0020

Foto Jens Brandt

Det offentlige debatmøde var blevet forberedt med et forudgående ”fokusgruppe” interview med et panel af borgere fra Hedehusene torsdagen forinden. Dette formede sig som en diskussion, hvor hver især fortalte om dem selv og deres oplevelse af at bo i Hedehusene.

Deltagere i Fokusgruppen: Ruth Trier, Bjarne Kogsbøll, Susanne Lousdal, Farokh Berenjgani

Fokusgruppens diskussion

De fleste fremhævede det positive i den direkte forbindelse mellem by og natur og at bo i en provinsby hvor man kendte hinanden samtidig med at man kun var 20 minutter med tog fra Københavns centrum. Det unikke ved at Hedehusene var at byen både rummer synlige minder fra industrialismen og landbrug.

Der var også en ret klar konsensus omkring at Hedehusene blev set som en kedelig by når man talte med folk.,som ikke kender byen. På trods af at dette billede langtfra passer når man lærer byen at kende, så blev et mere aktivt og engageret byliv efterspurgt. Der blev talt en del om at lære hinanden at kende ved at åbne byrummet – afspærre hovedgaden, etablere torvedage og at flere spiserestauranter fik gadeservering.

Offentligt Debatmøde

DSC_0037

Foto Farokh Berenjgani

Målinger

Til workshoppen blev der lagt ud med at præsentere målinger og afstemninger fra den første uge i projektet. De mest markante målinger var nok den ret alvorlige og støt stigende luftforurening på Hovedgaden ud for stationen og den voldsomme trafikmængde, (støj) der afspejlede at bilister foretrækker at køre gennem Hedehusene på vej hjem fra arbejde.

Afstemninger

Afstemningerne viste en gennemsnitlig ret positiv respons i forhold til om folk havde det godt lige på det sted (dog med den ret store afvigelse mellem en negativ respons på Hovedgaden ved Hedehusene skole og en meget positiv respons fra Nyvej) Det klareste svar var et stort nej til om biler skulle forbydes og ligeledes en ret klar negativ respons på om man følte at luften var forurenet.

Spørgsmålene om man var stolt af Hedehusene eller om man kunne lide lyden var svarene jævnt fordelt mellem ja og nej stemmerne, mens et flertal var bekymret for Hedehusenes fremtid.

Panelet

Panelet som allerede havde deltaget i torsdagens fokusgruppediskussion præsenterede sig kort ved at tage udgangspunkt i den foregående uges 7 spørgsmål:

Har du det godt lige her?

Er dette sted kedeligt?

Er du stolt af Hedehusene?

Føler du at luften er forurenet her?

Kan du lide lyden her?

Burde biler være forbudt her?

Er du bekymret for Hedehusenes fremtid?

Disse præsentationer og den efterfølgende diskussion var primært fokuseret på et fire punkter:

1. Trafikken

Hvordan fredeliggør man Hovedgaden. Her ramte man ned i en gammel diskussion og hvor det blev påpeget at den vigtigste forandring er at motorvejen udbygges så bilister ikke bruger byen til gennemkørsel i eftermiddagens myldretidstrafik.

2. Hedehusenes kulturer

Her handlede det især om hvordan man integrerer Charlottekvarteret i resten af byen. Spørgsmålet der blev stillet var: Hvordan vil man sikre at Gammelsø bliver en del af Hedehusene når Charlottekvarteret stadig ikke helt føles som en del af byen? Der blev peget på hvordan byens mange kulturer lever godt, men de er ikke særligt synlige og at man f.eks. kunne komme til morgencafé i Charlottekvarterets Aktivitetshus for at lære mere om kvarteret.

3. Bekymringen for fremtiden

De primære bekymringer handlede om arbejdspladserne i de traditionelle industrier, der forsvinder og de konsekvenser som udviklingen af Gammelsø området vil få. Bekymringen for arbejdspladserne skal også ses i lyset af de muligheder (eller manglen på disse) som vi giver for de unge – uddannelse, lærepladser og arbejde. Udviklingen af Gammelsø området giver især anledning til bekymring når det gælder spørgsmålet om en prioritering og placering af nye og eksisterende institutioner som f.eks. svømmehallen i Fløng. En del frygter at den vil blive flyttet på trods af dens vigtige rolle som lokalt mødested i Fløng.

4. Hedehusene som et kedeligt sted

Svaret var generelt nej. Man er stolt af Hedehusene og især er Hedeland overset i den sammenhæng. Det er mere det billede som byen har udadtil, der er problemet. Igen og igen blev der fortalt hvordan man var nødt til at forklare f.eks. venner og bekendte om Hedehusenes muligheder og værdier, når man blev spurgt hvorfor man var flyttet dertil eller blev boende der. Der blev peget på naturens nærhed og især Hedeland med skisport og vindyrkning som noget der både blev sat pris på, men som også kunne bruges mere i forhold til at profilere byen udadtil.

DSC_0055

Foto Farokh Berenjgani

Workshop:

Efter præsentationen og diskussionen var det tid til en workshop, hvor deltageren blev delt op i to grupper og blev bedt om at svare på spørgsmålet: Hvordan bidrager vi til fremtiden i Hedehusene? Der kom to ideer ud af workshoppen:

1. Marked/torvedag i Hedehusene.

Forslaget udsprang af diskussionen om hvordan men kunne skabe mere liv i Hedehusene ved at fredeliggøre Hovedgaden kombineret med et marked fast hver lørdag. Markedet kunne placeres på parkeringspladsen nord for Hovedgaden, som ofte står tom. Der blev talt om at byens handlende kunne sælge større partier af slagvarer, men også at man på forskellig vis kunne opmuntre mindre producenter (der blev talt en del om den lokale vin) til at sælge deres produkter her – f.eks. gennem billigere eller gratis stadepladser.

Endelig blev der talt om at torvedagen også kunne kombineres med loppemarked eller et sted, hvor der blev solgt nye eller genbrugte bygge materialer. Det sidste ville være en mulighed for at dels knytte an til de mange håndværkere og gør det selv folk som Hedehusene rummer og ikke mindst være et sted hvor ”Nybyggerne” i Gammelsø området kunne gå hen få en god kontakt til det eksisterende Hedehusene.

2. Kulturelt mødested.

Forslaget tager udgangspunkt i de ideer, der allerede er blevet fremsat omkring stationen som nyt mødested i Hedehusene. Det blev understreget at styrken ved stationen er, at det er et sted som folk kommer forbi, når de stiger af toget og et sted som mange af de nye beboere med tiden også vil passere til og fra butikker m.m. i Hedehusene. Stationens styrke er derfor det tilfældige møde, der som bekendt kan føre til mange gode ting.

Et bud på en kulturel aktivitet i forbindelse med stationen var en fortsættelse af Batcols tradition med historiske teaterstykker, der har beskrevet forskellige perioder fra Hedehusenes historie. Her skulle teaterstykket dog handle om fremtiden og være en anledning til at inddrage de mange aktive ildsjæle og de nogen gange skjulte kulturer i Hedehusene. Her blev der nævnt de mange musik aktiviteter i Charlottekvarteret som en oplagt mulighed. Der blev også talt om at man kunne involvere bredt, men ikke mindst de unge ved at lave værksteder til scenografi og andre praktiske aktiviteter.

En anden vigtig aktivitet på stationen kunne være at fortsætte og kvalificere diskussionen om udviklingen af Gammelsø området gennem udstillinger, foredrag og debatter. Her kunne en kobling til RUC også være relevant.

Postits

Spørgsmål

Som afslutning på lørdagens sceance blev der formuleret en række nye spørgsmål til de 6 stemmeurner i Hedehusene. Efter en redigering og prioritering kom man frem til følgende spørgsmål:

1. Føler du dig inddraget i udviklingen af Hedehusene?

2. Skal man reducere trafikken på hovedgaden?

3. Skal stationen bruges som mødested?

4. Kan resultaterne fra Sans Fremtiden i Hedehusene bruges i den fremtidige udvikling i Hedehusene?

Timeline

Have your say

:

:

Powered by WP Hashcash