De mange ideer, der blev diskuteret og præsenteret på mødet den 29. august er blevet bearbejdet på adskillige torsdagsmøder. Resultatet kan ses på den nye hjemmeside: www.hedehusene.org

Se illustrationer af de to overordnede ideer: Markedspladsen og Mødestedet og deltag i diskussionen.

Der er torsdagsmøder på stationen kl 18 hver torsdag indtil den 22. oktober.

Ekrem Günbulut

Man mangler og savner en udvikling her i Hedehusene, der kan skabe liv i vores by. Man skal styrke samarbejdet mellem foreninger og lave aktiviteter, som Høstmarkedet lidt oftere og på den måde skabe en bæredygtig udvikling i vores by.

Poul Bonderup

Jeg kommer ind (i projektet Sans Fremtiden i Hedehusene) helt fra starten af. Jeg har været meget skeptisk for jeg sidder i et andet forum for Vallensbæk Mose, hvor vi også har haft et LysLyd projekt, som bestod i at man lavede et stillads i Vallensbæk Mose. Så kunne man gå derop og opleve lys og lyd. Det gav vi 75.000 kr. for og derfor var jeg meget skeptisk overfor det her projekt. Hvis den slags projekter skal have en chance, så  skal man fange de lokale og det havde jeg min store bekymring for. Det er kommet på plads.

Jeg ser også efter diskussionen i den gruppe derovre at alt kan lade sig gøre i Hedehusene, men hvis det skal have en jordisk chance så kræver det en ildsjæl eller nogle ildsjæle, der kan holde toget i drift. I denne her bygning kan der næste laves alt muligt, men den kommunale økonomi dør, hvis den stiller med en masse penge og så bliver det alt for forkromet.

Vi har allerede Hedehuset, men det fungerer ikke pÃ¥ den mÃ¥de, som jeg opfatter min gruppes ønsker. Det kunne være at en kunstner kommer og opholder sig eller – som vi snakkede om – at børn kom og lavede noget og skabte liv.

Torvedag var en gode idé, men det kunne ogsÃ¥ være byinventar – et bord eller bænke – som man satte op. Det kunne ogsÃ¥ skabe liv i byen sÃ¥ man blev holdt fast og – som man siger i Fakta – sÃ¥ kunne man lige blive 5 minutter eller en halv time længere. Der er masser af muligheder og projektet er gÃ¥et i en anden retning end jeg havde regnet med, men det er den rigtige retning det vil jeg sige jer tak for!

Conny Trøjborg Krogh

Jeg er referent fra den anden gruppe. Stationen skulle vi tage stilling til. Det ser gruppen ikke som en trussel mod Hedehuset. Det skal være et uformelt sted – Hedehuset er jo foreningernes sted. Der kunne være værksteder her, men det skal være under eget ansvar – det er noget med at det skal sikres at der er nogen der har ansvaret for at der bliver ryddet op. Eksempler pÃ¥ aktiviteter: Det kunne være de gamle sogne, der kommer og laver noget fra de forskellige kvarterer. Vi skal lære hinanden at kende. Det kunne ogsÃ¥ være Hedeland, det smukke Hedeland den skal vi mÃ¥ske ogsÃ¥ lære at kende – det er ikke alle der bruger det lige meget.

Men her er muligheden for at her mødes vi og her præsenterer vi os. Og som det blev sagt: her præsenterer vi ogsÃ¥ vore forskelligheder – for hvert kvarter er forskelligt – det kunne man ogsÃ¥ mødes omkring. Stedet her kunne være en synergi mellem borgerne, mellem foreningerne og mellem kvarterene. En synergi og nogle projekter, der udvikles i takt med den fremtid som Hedehusene bevæger sig ind i.

Så var der også de unge – de skal sandelig også bruge huset fordi der er unge, der ikke er etableret i nogen foreninger. De kan måske ligefrem have deres ting stående, hvis det bliver borgernes hus og man passer på det. Unge mangler steder at lave musik. Der mangler steder at lave teater og derfor kunne det velegnet, hvis man havde en kunstner boende i en periode, der tog det som sit projekt.

Markedsplads. Da vi diskuterede stedet bag Pinnerup sad jeg og kiggede ud af vinduet og så hvor smukt det var og foreslog at vi starter med at lave markedsplads på torvet her ved det røde hus. For det er meget midt i byen og vi skal prøve at fremme det, der foregår i Hedehusene og derfor skal vi holde os i midtbyen.  En markedsplads med lokale stande – med madstande, hvor de forskellige kvarterer præsenterer forskellighederne i Hedehusene, som er en lille by men med mange forskelligheder.

Støj kom vi ind pÃ¥ og vi mÃ¥ nok erkende at støjen er i vores baghave. NÃ¥r vinden vender kan vi pludselig høre at toget afgÃ¥r om 2 minutter – lige meget hvor vi bor. Og det mÃ¥ vi nok acceptere. Vi vil jo ikke her i Hedehusene undvære vores bil – i hvert fald  er vi meget afhængige af bil. Det kan ogsÃ¥ have noget at gøre med de offentlige transportmidler. De er blevet vanvittige dyre og de kører ikke sÃ¥ tit. Men det er sÃ¥dan en udvikling, der skal vendes, men som vi nok ikke lige kan vende her. SÃ¥ indtil videre er vi bilafhængige.

Andreas G. Frederiksen

Vi kunne høre at Conny var inde på nogen af de ting, som vi også diskuterede. Vi er ret enige om at der er rigtig mange gode ideer for Hedehusene. Den ene er var denne torvedag. Vi talte om at det måske kunne det være ligesom i Taastrup med Farmers market en gang om måneden i sommerperioden eller det kunne være en anden konstruktion men kunne benytte.

SÃ¥ diskuterede vi ogsÃ¥ huset her (stationen) hvad man kunne forestille sig og der var mange ideer. Bibliotek, ungdomshus, men jeg tror at der var enighed om at det skulle være meget fleksibelt. Folk skulle komme og bruge det – sÃ¥dan ”ad hoc”. Der kunne bÃ¥de være en kunstner og det kunne være unge eller gamle. Man skulle samle land og by.

Det var det vi diskuterede. Og sÃ¥ tror jeg bare, at  det er rigtigt vigtigt at vi samler op pÃ¥ det her fordi alle ideerne – det bliver nok ikke i morgen eller i overmorgen – men pÃ¥ sigt sÃ¥ synes jeg at det kunne være spændende at arbejde videre med.

Michael Ziegler

Jeg tror ikke jeg vil give et referat fra gruppen for det har Conny gjort helt perfekt. Så jeg vil bare sige tak fordi i ville bruge en time af jeres lørdag eftermiddag her. Der er kommet nogle gode input som vi har hørt fra næsten alle partier, der har været tilstede og det kommer til at være noget vi vil diskutere for det videre forløb om hvordan vi udvikler Hedehusene. Med eller uden Gammelsø – den udvikling vil nok komme lidt senere end vi havde regnet med. Men en udvikling af Hedehusene skal der ske alligevel. Så tak fordi i kom.

Udforsk de mange måleresultater og afstemninger: Hvor i Hedehusene er folk mest bekymrede for fremtiden eller hvilket sted i Hedehusene har folk det bedst? Som afrunding på projektet SansFremtiden i Hedehusene er der blevet udarbejdet en bog med en beskrivelse af projektet og de mange afstemninger og måleresultater. Bogen kan downloades her (hav tålmodighed for bogen er på 100 sider!)

Samme dag som høstmarkedet i Hedehusene blev resultaterne fra Sans Fremtiden i Hedehusene præsenteret på stationen.

Et panel af politikere fra Høje-Taastrup Kommune, inklusive borgmester Michael Ziegler, deltog og rundede mødet af med deres referater fra gruppediskussioner og endelig deres egne betragtninger. Læs mere her

De mange afstemninger og måleresultater kan udforskes i bogen, Læs mere her

Rækken af torsdagsmøder fortsætter!

Torsdag den 27. august vil der være mulighed for at deltage i en forberedelse af lørdagens præsentation. Resultaterne af debatmødet den 22. august (læs mere her) bliver gennemgået og en kort og præcis præsentation vil være aftenens resultat.

Kom og vær med!

Lørdag den 29. august kl. 13.00 på Hedehusene Station vil der være en afsluttende præsentation af de målinger, afstemninger og den debat som Sans Fremtiden I Hedehusene har medført. Vi vil meget gerne invitere dig til at deltage i dette arrangement.

Præsentationen vil foregå under det årlige høstmarked i Hedehusene. Borgmesteren vil deltage og det samme vil Ekrem Günbulut, Andreas G. Frederiksen, Poul Bonderup og Conny Trøjborg Krogh.

Dagens program:

13.00 Kort velkomst med borgmester Michael Ziegler

13.05 Præsentation af konklusionerne fra målinger/afstemninger

13.20 Præsentation af resultatet fra debatmødet den 22. august

13.25 Christian Nold kommenterer på disse forslag

13.30 En kort workshop hvor politikerne fungerer som referenter

13.50 Politikerne refererer fra workshoppen og evt. knytter et par personlige kommentarer

14.00 Præsentationen slutter, men der vil være mulighed for at man kan købe noget drikke og fortsætte diskussionen

Fokusgruppe – Panel

Foto Jens Brandt

Det offentlige debatmøde var blevet forberedt med et forudgående ”fokusgruppe” interview med et panel af borgere fra Hedehusene torsdagen forinden. Dette formede sig som en diskussion, hvor hver især fortalte om dem selv og deres oplevelse af at bo i Hedehusene.

Deltagere i Fokusgruppen: Ruth Trier, Bjarne Kogsbøll, Susanne Lousdal, Farokh Berenjgani

Fokusgruppens diskussion

De fleste fremhævede det positive i den direkte forbindelse mellem by og natur og at bo i en provinsby hvor man kendte hinanden samtidig med at man kun var 20 minutter med tog fra Københavns centrum. Det unikke ved at Hedehusene var at byen både rummer synlige minder fra industrialismen og landbrug.

Der var ogsÃ¥ en ret klar konsensus omkring at Hedehusene blev set som en kedelig by nÃ¥r man talte med folk.,som ikke kender byen. PÃ¥ trods af at dette billede langtfra passer nÃ¥r man lærer byen at kende, sÃ¥ blev et mere aktivt og engageret byliv efterspurgt. Der blev talt en del om at lære hinanden at kende ved at Ã¥bne byrummet – afspærre hovedgaden, etablere torvedage og at flere spiserestauranter fik gadeservering.

Offentligt Debatmøde

Foto Farokh Berenjgani

MÃ¥linger

Til workshoppen blev der lagt ud med at præsentere målinger og afstemninger fra den første uge i projektet. De mest markante målinger var nok den ret alvorlige og støt stigende luftforurening på Hovedgaden ud for stationen og den voldsomme trafikmængde, (støj) der afspejlede at bilister foretrækker at køre gennem Hedehusene på vej hjem fra arbejde.

Afstemninger

Afstemningerne viste en gennemsnitlig ret positiv respons i forhold til om folk havde det godt lige på det sted (dog med den ret store afvigelse mellem en negativ respons på Hovedgaden ved Hedehusene skole og en meget positiv respons fra Nyvej) Det klareste svar var et stort nej til om biler skulle forbydes og ligeledes en ret klar negativ respons på om man følte at luften var forurenet.

Spørgsmålene om man var stolt af Hedehusene eller om man kunne lide lyden var svarene jævnt fordelt mellem ja og nej stemmerne, mens et flertal var bekymret for Hedehusenes fremtid.

Panelet

Panelet som allerede havde deltaget i torsdagens fokusgruppediskussion præsenterede sig kort ved at tage udgangspunkt i den foregående uges 7 spørgsmål:

Har du det godt lige her?

Er dette sted kedeligt?

Er du stolt af Hedehusene?

Føler du at luften er forurenet her?

Kan du lide lyden her?

Burde biler være forbudt her?

Er du bekymret for Hedehusenes fremtid?

Disse præsentationer og den efterfølgende diskussion var primært fokuseret på et fire punkter:

1. Trafikken

Hvordan fredeliggør man Hovedgaden. Her ramte man ned i en gammel diskussion og hvor det blev påpeget at den vigtigste forandring er at motorvejen udbygges så bilister ikke bruger byen til gennemkørsel i eftermiddagens myldretidstrafik.

2. Hedehusenes kulturer

Her handlede det især om hvordan man integrerer Charlottekvarteret i resten af byen. Spørgsmålet der blev stillet var: Hvordan vil man sikre at Gammelsø bliver en del af Hedehusene når Charlottekvarteret stadig ikke helt føles som en del af byen? Der blev peget på hvordan byens mange kulturer lever godt, men de er ikke særligt synlige og at man f.eks. kunne komme til morgencafé i Charlottekvarterets Aktivitetshus for at lære mere om kvarteret.

3. Bekymringen for fremtiden

De primære bekymringer handlede om arbejdspladserne i de traditionelle industrier, der forsvinder og de konsekvenser som udviklingen af Gammelsø området vil få. Bekymringen for arbejdspladserne skal også ses i lyset af de muligheder (eller manglen på disse) som vi giver for de unge – uddannelse, lærepladser og arbejde. Udviklingen af Gammelsø området giver især anledning til bekymring når det gælder spørgsmålet om en prioritering og placering af nye og eksisterende institutioner som f.eks. svømmehallen i Fløng. En del frygter at den vil blive flyttet på trods af dens vigtige rolle som lokalt mødested i Fløng.

4. Hedehusene som et kedeligt sted

Svaret var generelt nej. Man er stolt af Hedehusene og især er Hedeland overset i den sammenhæng. Det er mere det billede som byen har udadtil, der er problemet. Igen og igen blev der fortalt hvordan man var nødt til at forklare f.eks. venner og bekendte om Hedehusenes muligheder og værdier, når man blev spurgt hvorfor man var flyttet dertil eller blev boende der. Der blev peget på naturens nærhed og især Hedeland med skisport og vindyrkning som noget der både blev sat pris på, men som også kunne bruges mere i forhold til at profilere byen udadtil.

Foto Farokh Berenjgani

Workshop:

Efter præsentationen og diskussionen var det tid til en workshop, hvor deltageren blev delt op i to grupper og blev bedt om at svare på spørgsmålet: Hvordan bidrager vi til fremtiden i Hedehusene? Der kom to ideer ud af workshoppen:

1. Marked/torvedag i Hedehusene.

Forslaget udsprang af diskussionen om hvordan men kunne skabe mere liv i Hedehusene ved at fredeliggøre Hovedgaden kombineret med et marked fast hver lørdag. Markedet kunne placeres på parkeringspladsen nord for Hovedgaden, som ofte står tom. Der blev talt om at byens handlende kunne sælge større partier af slagvarer, men også at man på forskellig vis kunne opmuntre mindre producenter (der blev talt en del om den lokale vin) til at sælge deres produkter her – f.eks. gennem billigere eller gratis stadepladser.

Endelig blev der talt om at torvedagen også kunne kombineres med loppemarked eller et sted, hvor der blev solgt nye eller genbrugte bygge materialer. Det sidste ville være en mulighed for at dels knytte an til de mange håndværkere og gør det selv folk som Hedehusene rummer og ikke mindst være et sted hvor ”Nybyggerne” i Gammelsø området kunne gå hen få en god kontakt til det eksisterende Hedehusene.

2. Kulturelt mødested.

Forslaget tager udgangspunkt i de ideer, der allerede er blevet fremsat omkring stationen som nyt mødested i Hedehusene. Det blev understreget at styrken ved stationen er, at det er et sted som folk kommer forbi, når de stiger af toget og et sted som mange af de nye beboere med tiden også vil passere til og fra butikker m.m. i Hedehusene. Stationens styrke er derfor det tilfældige møde, der som bekendt kan føre til mange gode ting.

Et bud på en kulturel aktivitet i forbindelse med stationen var en fortsættelse af Batcols tradition med historiske teaterstykker, der har beskrevet forskellige perioder fra Hedehusenes historie. Her skulle teaterstykket dog handle om fremtiden og være en anledning til at inddrage de mange aktive ildsjæle og de nogen gange skjulte kulturer i Hedehusene. Her blev der nævnt de mange musik aktiviteter i Charlottekvarteret som en oplagt mulighed. Der blev også talt om at man kunne involvere bredt, men ikke mindst de unge ved at lave værksteder til scenografi og andre praktiske aktiviteter.

En anden vigtig aktivitet på stationen kunne være at fortsætte og kvalificere diskussionen om udviklingen af Gammelsø området gennem udstillinger, foredrag og debatter. Her kunne en kobling til RUC også være relevant.

Spørgsmål

Som afslutning på lørdagens sceance blev der formuleret en række nye spørgsmål til de 6 stemmeurner i Hedehusene. Efter en redigering og prioritering kom man frem til følgende spørgsmål:

1. Føler du dig inddraget i udviklingen af Hedehusene?

2. Skal man reducere trafikken på hovedgaden?

3. Skal stationen bruges som mødested?

4. Kan resultaterne fra Sans Fremtiden i Hedehusene bruges i den fremtidige udvikling i Hedehusene?

Der var indtil weekenden mellem uge 34 og 35 afgivet over 700 stemmer. Lyseblå indikerer et ja, blå indikerer måske og violet indikerer nej.

Den øverste røde graf viser NO2 niveauet og nederste blå graf viser støjniveauet. Begge målinger er fra uge 34 og er målt ved Netto på hovedgaden i Hedehusene.

Nedfor viser graferne den samlede støj og luftforurening i Hedehusene fordelt over et døgn med middag øverst og midnat nederst. Grafen viser ret tydeligt hvordan bilister foretrækker at køre gennem Hedehusene i eftermiddagens myldretid.

Her kommer et par billeder af forsøget på at sende den store ballon til vejrs.